Arkæomalakologi – mollusker
Arkæomalakologi er studiet af især muslingeskaller og sneglehuse fra arkæologiske udgravninger og fortidens havaflejringer. Skallerne fortæller både om fortidens havmiljø og om vore forfædres brug af de marine ressourcer.
Mollusker
I kystnære områder spiller mollusker (bløddyrene) en stor rolle i havbundens dyreliv. Deres skaller er modstandsdygtige og kan bevares gennem tusinder, ja millioner af år. De findes dels fastsiddende på den havbund hvor de engang levede, dels sammenskyllet i strandaflejringer og endelig er de et hyppigt fund på mange arkæologiske udgravninger, som affald fra menneskers indsamling. Her kan de være spor af:
- en fødekilde
- et råmateriale
- til farvning
- som pynt og smykker
Blandt havbundens kalkskallede dyr er det især snegle og muslinger, som er almindelige i arkæologisk sammenhæng og det er en lang række af arter vore forfædre har interesseret sig for.
Analysen starter med en artsbestemmelse og typisk vil hovedvægten af identificerede arter ligeledes være at finde i det nærliggende og nutidige farvand. Men i nogle tilfælde kan udbredelsen af enkelte arter have ændret sig, f.eks. på grund af forandringer i klima, havdybde eller saltholdighed.
En artsliste fortæller om fortidens havmiljø, men også hyppigheden af de enkelte arter og deres størrelse giver oplysninger om det lokale miljø. Ligeså kan et skift i hyppigheden af de enkelte arter i køkkenmøddingerne fortælle om ændrede kostvaner.
Mollusk samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum er i europæisk topklasse og desuden en af de ældste af slagsen med recente såvel som subfossile eksemplarer. Alle relevante arter er repræsenteret og samlingen er dermed et uvurderligt værktøj i identifikationsarbejdet.
Skallerne bruges også til en række andre analyser: aminosyre- og DNA analyse og isotopanalyse af årringe giver helt specifikke oplysninger om f.eks. årstidsvariationer og lokale krise- eller blomstringsperioder. Endelig kan skallerne også bruges til 14C datering.
Den korrekte prøvetagning afhænger af skallernes hyppighed. Hvis skallerne optræder som et kompakt lag, vil det ofte være nok at udtage nogle prøver, f.eks. i skotøjsæske størrelse. Hvis skallerne derimod optræder spredt i sedimentet, kan de indsamles sammen med og på samme måde som f.eks. knoglefragmenter, ved håndopsamling og i soldet.
Kontakt
Pernille Bangsgaard
Senior forsker
Speciale: Dyreknogler
Telefon: +45 51 31 79 38
Email: pernille.bangsgaard@sund.ku.dk
Svend Funder
Lektor Emeritus
Speciale: Mollusker
Telefon: +45 35 32 23 63
Mobil: +45 26 83 23 53
Email: svf@sund.ku.dk