Makrofossiler - ArchaeoScience, Statens Naturhistoriske Museum – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

ArchaeoScience > Analyser > Arkæobotanik

Arkæobotanik – Planter & Alger

Arkæobotanik

Arkæobotanik er studiet af alle former for planterester fra arkæologiske kontekster og sedimenter. Med botanikken som udgangspunkt er formålet at forstå menneskets brug af de naturlige og dyrkede planter i fortiden.

Makrofossiler

Makrofossiler inkludere typisk forskellige makroskopiske plantedele så som frø, frugter, rakleskæl, kogleskæl og træ eller makrokul, som ofte er distinktive til familie eller art. Blade, nåle og rødder kan også indgå i en analyse, men de er ofte mindre diagnostiske. Mange arkæologiske aflejringer indeholder planterester, men type og antal varierer alt efter bevaringsforholdene og strukturtype.

 

I tørre aflejringer er ofte kun forkullede frø og plantedele bevaret, hvorimod fugtige og iltfattige aflejringer også kan gemmer på uforkullede makrofossiler.

Makrofossiler giver typisk et mere lokalt billede af det omkringliggende miljø end f.eks. en pollen analyse og det er derfor velegnede til at fortælle om den nære vegetation.

En arkæobotanisk rapport fortæller om fortidens udnyttelse af naturlige og dyrkede planteressourcer som føde, foder, byggemateriale og strøelse. Afhængig af konteksten kan emner inddrages som f.eks.

  • Afgrødevalg og havebrug,
  • gravritualer,
  • handel og
  • aflejringernes historie.

På Statens Naturhistoriske Museum finder man flere opfattende samlinger og herbarier med alle relevante planter arter fra Danmark og mange udenlandske arter ligeså. Samlingerne omfatter både frø, ved og sprit præparater af alle vilde planter og ligeså af nytteplanter og disse er helt uundværlige i bestemmelsesarbejdet

Makrofossiler optages enten via enkelte jordprøver eller som en sammenhængende serie af jordprøver. Analysen kombineres ofte med andre typer af analyser, f.eks. sedimentanalyse og pollenanalyse. Terrestriske pPlanterrester er desuden yderst velegnede til C14¬‐datering og planterrester fra vandlidende lag kan i nogle tilfælde indeholde DNA.

Makroalger

Makroalgebestemmelse er en del af studiet af alger og tang fra arkæologiske udgravninger. Formålet er at forstå hvordan disse ressourcer er blevet anvendt i fortiden og gennem sammensætningen af arter at definere fortidens marine miljø.

Algerne er en stor og heterogen plante gruppe, hvor nogle lever i ferskvand og andre lever i saltvand. Der findes også alger på landjorden, både på overfladen og i jorden.

Mange alger er overraskende robuste og tåler både bølgeeksponering og temperaturudsving, men de nedbrydes desværre forholdsvis let i jorden og der findes derfor ikke mange arkæologiske beviser for om og hvordan de blev udnyttet i fortiden. Men det er muligt at finde rester af alger. De bevares f.eks. ind i mellem i sur mosejord og i andre iltfattige kontekster.

Anvendelsesmulighederne af tang er mange, så som:

  • føde til mennesker,
  • foder til dyr,
  • i salt fremstilling og
  • som gødning på markerne.

Som fødekilde til mennesker er tang kendt fra de islandske sagaer (Njals saga) og ellers er de mest forbundet med trange tider i de historiske kilder.

Algeherbariet på Statens Naturhistoriske Museums rummer meget store samlinger af alger. Der er særlig opmærksomhed på de danske arter. Men der findes også mange arter fra en række andre lande. Samlingerne er et helt uvurderligt værktøj i identifikationsarbejdet.